Behandlinger i Carmen Akupunktur
En behandling hos Carmen Akupunktur foregår på følgende måde
- Til den første behandling, skal du sætte 1 ½ time af. Jeg bruger først tid på journal oprettelse og skal have afklaret din diagnose, hvor vi går i dybden med dit sygdomsforløb, dine symptomer og din livsstil.
- Ved selve behandlingen placeres nålene på specifikke udvalgte akupunkturpunkter i kroppen, som diagnosen/behandlingen passer sammen med. Nålene skal virke i 20-40 minutter.
- Alt afhængig af diagnosen vil jeg bruge andre former for kinesiske medicinske metoder; vakuum kopper, gua sha, moxibustion, el-akupunktur.
- Myofascieterapi – Myorefleksterapien behandler primært muskeltilhæftninger i de sammenhænge og kæder, de fungerer i og medfører øjeblikkeligt en opløsning af overspændtheden i musklen/fascien eller muskelsystemet og dermed en aflastning af leddene og de bløde vævsstrukturer. Simuleringerne fører til at kroppen kan begynde at arbejde hen imod at genetablere et smertefrit og velfungerende bevægeapparat.
- Efterbehandlinger varer typisk 1 time og følger op på forrige behandling.
Akupunktur er en behandlingsmetode uden bivirkninger, dog er det naturligt, at der opstår visse reaktioner i kroppen efter behandling.
I de fleste tilfælde føles en forbedring af tilstanden, efter behandling, men det er ikke unormalt at der opstår træthed, prikkende og snurrende fornemmelser, svimmelhed, ændring af urin og afføring, samt evt. en kortvarig opblussen af lidelsen.
Dette er kun naturligt og et tegn på at kroppen er ved at genoprette balancen. For at afbøde reaktionerne rådes du til at drikke rigeligt med vand, så de affaldsstoffer, der frigives i organismen nemmere kan skylles ud.